22.7.14

Gaffa: Færøsk musik


Spørger du en færing, om der findes et begreb, der entydigt kan påklistres etiketten færøsk musik, så vil nok de fleste, helt fra klimpreren i kælderen til dirigenten på podiet, i første omgang svare med et uforbeholdet ja. Men det kræver sin forklaring, fordi der findes nok ingen musikløs krog i hele verden. Heller ikke den færøske.

Klaviaturet er begrænset og alle toner, rytmer, klange og harmonier er kendte og brugte i hele verdens kulturkredse vokalt eller instrumentalt, elektrisk og akustisk, eller i en blandig af samtlige dele. Der er sandelig intet nyt under solen, hvad angår musik.

Og dog.

På Færøerne har en befolking på under 50.000 skabt sit eget symfoniorkester, en landsdækkende musikskole og verdens bedste heavy metal bands. Dette sidste kan verificeres op til flere gange på Wacken Open Air festival i Tyskland.

Sangtraditionen står stærk på Færøerne, både på torvet i hovedstaden, når nationen samles til fællessang på nationaldagen ólavsøka den 29. juli, og i kirkelige forsamlinger med de mest omfattende salmebøger i hele Norden – altid på færøsk.

Når man er så få, der så intenst dyrker sproget i en så dramatisk natur, bydes der ofte ind til nye tilgange og oplevelser på snart sagt alle kunstneriske felter.

Oprindelig var færøsk musik helt uden instrumenter. I en verdslig sammenhæng dyrkede man færøske viser, som man dansede til, og i kirkelig sammenhænge dyrkede man den danske salmedigter Thomas Kingo, helt uden orgel eller andet akkompagnement.

Måske er det netop skismaet mellem først kirken og verden, og siden den vokale og instrumentale tradition, der har dannet den særdeles frugtbare grobund for nutidig færøsk musik.

Allerede i 1959 gav den færøske gruppe Tey av Kamarinum ud tre færøske singleplader med egne kompositoner, der var fuldt på omdrejningshøjde med det internationale marked.

Siden har værter i Radio Luxemburg besøgt øerne og søgt om sendetilladelse derfra, hvilket i sin tid knyttede de fjerne øer i nord tættere til Norden, Kontinentaleuropa og verden iøvrigt. Foruden billedkunstnere og forfattere af et internationalt format, finder man i dag musikere og deres udgaver i alle musikalske genrer, fra klassisk og jazz til heavy og bluegrass.

Hvert år i september kan et nænsomt udvalg af de bedste musikalske trækfulge fra Færøerne under navnet MíttLand opleves på Femøren på Amager. I år er det talen om dagene 5. og 6. september, hvor gruppen Týr blænder op for en ganske særlig form for vikinge metal, der er en sprudlende amalgamering af færøske kvad fra middelaldren og medrivende riffs fra moderne heavy metal.

Míttland byder også på færøske The Dreams og Tórshavns stærkeste underground navn, Swangha, fra bydelen Svanga, der som ingen andre boys in the hood rapper sig gennem ytringer i hidtil usagte sproglag dybt i den færøske undergrund.

Og i et universelt poetisk hjørne finder vi den inderlige singer songwriter Lena Andersen på Amagers færøske musikscene. Jo, MíttLand byder på et veritabelt festfyrverkeri af færøsk musik, netop nu.

Birgir Kruse