Antra Carlsen er høvuðssamskipari í Norðurlendska Netverkinum fyri Vaksnamannalæring (NVL). Stig Elttør tók myndina í Varpinum í Klaksvík.
Evroparáðið í Strassbourg hevur síðan 2001 gjørt av, at í øllum 46 limalondum, sum telja 700 milliónir fólk, skal hesin dagur verða evropeiskur máldagur. Í ár er evnið friður, mál fyri friði. Evroparáðið sigur, at óansæð aldur og skúlagongd, eiga fólk í Evropa at læra fleiri mál. Í Evroparáðnum eru tey sannførd um, at málsligt margfeldi er eitt amboð, ið kann geva okkum í Evropa eitt størri innlit og verða ein grundarsteinur at byggja eina fatan av ríka mentanararvinum í okkara heimsparti á. Tí verður arbeitt miðvíst við at fremja fleirmæli - flersprogethed á donskum, plurilingualism á enskum, fjöltyngi á íslendskum - í Evropa.
Hóast vit ikki eru eitt av teim 46 limalondunum í Evroparáðnum, og føroyskt tí ikki er eitt mál, sum sæst aftur á heimasíðuni hjá ráðnum, er málsligi áhugin hjá okkum stórur og fer helst altíð at verða tað. Tað er tó treytað av, at skriviborðskrakkar ikki fáa fótin fyri seg, og fyri lættleikans skyld bara brúka enskt, tí teir, skriviborðskrakkarnir, gera mál og mentan til eitt praktiskt fyribrigdi, heldur enn ein millumtjóða og samskiftandi mentanarbera. Hetta grunna sjónarmið smittar og kann forkoma málinum, sum eg veit, at føroysktlærarar í undirvísingini royna at hjúkla um, sleppur hetta grunnskygni inn um skúlans gátt.
Í hesum sambandi gleddist eg við at uppliva eina norðurlendska ráðstevnu í Varpinum í Klaksvík í farnu viku, har føroysku fyrireikararnir høvdu mælt til at brúka skandinaviskt mál, skilligt danskt, svenskt og norskt, heldur enn bara enskt, sum tó ikki á nakran hátt varð útihýst. Fleiri enn hundrað høvdu teknað seg til norðurlendsku ráðstevnuna.
Sum orðstýrari var tað nemandi at síggja og hoyra, hvussu fegin norðurlendsk fólk vóru at sleppa at leggja fram faklig granskingarúrslit og síðan kjakast við tey møttu á skandinaviskum máli.
Undir yvirskriftini Et kommunikativt sprogfællesskab tosaði eg við Antru Carlsen, um júst málsligu viðurskftini, tá norðurlendsk fakfólk hittast at leggja fram gransking, hvør á sínum øki. Antra er norðurlendskur samskipari fyri Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
Til tess at vit bæði skilja, er samrøðan Et kommunikativt sprogfællesskab á donskum og verður partur av eini komandi grein á heimasíðuni hjá NVL:
På konferencen noterede jeg mig, at arrangørerne havde besluttet, at dem, der var på talerlisten, fortrinsvis skulle tale skandinavisk, det vil sige svensk, dansk eller norsk. Dette var en ny situation for mig, eftersom jeg har oplevet, at flere og flere nordiske tiltag afvikles udelukkende på engelsk og ikke på nordisk.
Hovedkoordinator, Antra Carlsen, er på plads i Klaksvík, og jeg benytter anledning til at spørge Antra om hendes overordnede holdning til sprogbrug på de nordiske arrangementer, som hun er i berøring med.
- NVL's konference i Klaksvik er et fantastisk eksempel på nordisk samarbejde, et møde på tværs af geografiske grænser, sektorgrænser og sproggrænser. Sprog er en rigdom; vi kan komme tættere på hinandens kultur, litteratur og forskning, hvis vi har adgang til materiale på landets sprog. Men sprog er også en udfordring. Det kan være svært at have en faglig samtale på et af de skandinaviske sprog, hvis man f.eks. har finsk som modersmål. For at være mere inkluderende sprogligt, lægger NVL ekstra ressourcer i oversættelse af artikler og nyheder til finsk og islandsk. Derudover tekster vi de vigtigste video-interviews på engelsk, siger Antra på forespørgsel, og uddyber, at NVL’s officielle sprog, ifølge programdokumentet, er dansk, norsk og svensk.
- Vi skal fremme samarbejde mellem alle de nordiske lande inden for livslang læring, og så vidt muligt anvende disse tre sprog i vores kommunikation. Vores online materiale findes på disse sprog, og forfattere af tekster bruger svensk, dansk eller norsk, siger Antra, og oplyser, at NVL har erfaring med begge modeller.
- Vi oplever, at deltagerne er glade for at høre og tale deres eget sprog - dansk, svensk og norsk - de fleste forstår hinanden. Island og Finland kan opleve, at det er svært at være aktive i diskussioner, hvis man skal bruge et af de skandinaviske sprog. NVL inviterer deltagere til at vælge og aftale sprogvalg i diskussioner i mindre grupper. Til plenummøder forsøger NVL at facilitere både med engelsk, f.eks. skriftlig støtte gennem præsentationer, og mundtlige præsentationer på dansk, svensk eller engelsk, siger Antra på meget tydeligt skandinavisk, der også anknytter til finlandssvensk.
Jeg spørger hvorvidt engelsk som sprogligt og kommunikativt redskab er okay, eller vi i større omfang bør fastholde netop de skandinaviske sprog, som i Klaksvík, eller en pragmatisk sammenblanding af begge muligheder fra lejlighed til lejlighed?
- Sprogfællesskab er som sagt en rigdom og åbner mange muligheder. Men vi skal også have fokus på samtale, kommunikation, at blive forstået og få et budskab igennem. I vores netværk tales der både skandinavisk og engelsk ud fra en drøftelse om, hvad der er mest gunstigt i det enkelte netværk. Nogle kan have lettere ved at forstå skandinavisk end at tale det selv, så ofte kan en blanding af de skandinaviske sprog med engelsk som supplement være en løsning - også i netværkssamarbejdet og den mere uformelle dialog. Det handler både om at blive forstået, men også om at dyrke vores nordiske fællesskab, derfor er en pragmatisk sammenblanding ofte en rigtig god løsning, siger Antra og afslutter den sproglige diskussion med en visioner udgangssætning:
- I NVL ville vi synes det var ærgerligt, hvis al kommunikation overgik til engelsk. Der findes en styrke i at videndeling og sammenligning af forskellige nationale policies og tiltag foregår på de skandinaviske sprog, da det kan hjælpe med at tydeliggøre en eventuel overførbarhed landene i mellem.