8.1.00

Faraway, so close


Brot úr: "Faraway, so close - identitet, køn og læring i børns chat" Birgir Kruse, PD afhandling medie- og kommunikationskundskab, mediesocialisation, Danmarks Pædagogiske Universitet, januar 2000:


1. Indledning


Det er søndag aften i færøsk TV. Andakten er forbi og familien Færøerne sætter sig vel til rette i de små stuer for at nyde aftenens obligatoriske prime time hjemstavnsskildring. Men inden det smukt hjemmestrikkede program, der ubetinget har de højeste seertal, bringes på banen, er der reklamer. Fra bønhusets nøgne kalkvægge kastes vi ud i en commercial. Fra sekteristiske billedstormere til dagens digitale hurtigliv. Med chat som lystfyldt, intimflimrende tema, omkring en cola i ungdommens intimsfære. Vi er i pigeværelset, hun hedder Q for quinde, og er halvnøgen krybet under dynen med laptop modellen on the lap. Hun er koblet på nettet og chatter med drengen M, der sidder på sit værelse. Hun gør ham bekendt med, at sengekanten nærmer sig. ”Har du noget at jolle dig med?” spørger M. ”Ja…” svarer Q tøvende. ”Jeg har det…mellem benene”. Kameraet tilter og perspektivet forskydes fra pigens smukke ansigt til en flaske Jolly Cola, som hun vitterlig har mellem benene, åbner og fører til munden. Klip til drengen, der måbende ser på handlingen via chat kanalen. Bryggeriet har nemlig lavet det kunststykke, ikke blot at reklamere for en egen læskedrik, men bogstavelig talt, at sætte samtalen i ramme og skabe et chatforum for denne og muligvis endnu mere vovede virtuelle historier fra real life. Bryggeriet har etableret en egen server i fiskerbyen Klaksvik, hvor der på www.jolly.fo chattes på livet løs. Og siden har man formået, at indføre et nyt ord i det færøske vokabularium: at jolle sig, fra den engelske oprindelse, at fornøje sig, at have det morsomt, to have a jolly time.

2. Problemformulering

Denne sakrale søndag aften spørger jeg mig selv, hvordan det kan være, at chatfora og det at chatte er blevet så offentligt et rum, at der i en reklamekampagne på et så faraway sted satses på netop denne kultur? Og endda so close op ad de unges intimsfære midt i den natlige værelseskultur? Og er det, som i Jolly cola reklamen, pigerne der er i førersædet i chatten og omsider har fundet sine PC games?

For at svare disse spørgsmål vælger jeg at benytte Færøerne som laboratorium. Årsagen er, at samfundet er afgrænset og stærkt computeriseret. Så at sige hvert hjem har en computer, internetopkobling er udbredt og i disse dage satses der på, at kommunerne skal finansiere et indkøb til skolerne, således at hver femte elev i den færøske skole har en computer om to år.

Da forskningsfeltet omkring chat er nyt og for såvidt ubeskrevet, har jeg valgt at bygge afhandlingen på egen indsamlet empiri. Informanter er elever i syvende klasse i Vestmanna skole, deres klasselærer og lederen for de færøske skolers IT-central. I mit møde med eleverne lægger jeg vægt på identitetsdannende faktorer og kønsaspektet ved chat. I samtalerne med klasselæreren og IT-lederen ønsker jeg at indkredse læring og læreprocesser, der bringes i spil i elevernes chat. Jeg vil således i denne afhandling forsøge at svare følgende problemformulering:

• hvordan kan kommunikationsformen chat være et led i elevens identitets- og kønsdannelse, samt indgå i læreprocesser i skolen?

3. Afhandlingens opbygning

Denne afhandling er opbygget således, at efter en indledning og problemformulering, bringes en teoretisk bearbejdning, hvor det særegne ved chat bringes på bane, herunder det alment tekniske og det skriftmæssigt specifikke. I samme teoretiske afsnit behandles hver for sig:

• identitet og køn, samt det virtuelle fællesskab i cyberspace
• socialisation og læring.

Til hver af disse to teoretiske dele knyttes empiri og analyse. I forlængelse af behandlingen af identitet, køn og det virtuelle fællesskab, beskriver jeg med base i egen empiri erfaringer med og undersøgelser af chat i 7. klasse i Vestmanna skole. Derefter drager jeg i en socialisations- og læringssammenhæng klassens lærer, samt IT-konsulent med ind i billedet. I konklusionen samler jeg trådene og giver på basis af det i afhandlingen benyttede materiale min vurdering af chat i skolen.

4. Teoretisk bearbejdning

”Kommunikation spiller en fundamental og afgørende rolle for menneskeligt samvær og er en forudsætning for, at vi overhovedet kan tale om en kultur og et samfund. Samtidig angiver et samfunds kommunikationsformer på hvilket historisk udviklingsniveau et samfund befinder sig” (Sørensen 1994).

Traditionel medieforskning har indtil for blot et årti siden, udelukkende focuseret på den interpersonelle kommunikation og massekommunikationen. I takt med udviklingen af ny informationsteknologi omtaler fx Bondebjerg i ”Medier og samfund” fra 1990 en tredje kommunikationsform: multikommunikation (Bondebjerg 1990).

Multikommunikation, som inddrager elementer fra både den interpersonelle og massekommunikerende form, bryder med ovennævnte todeling af kommunikationsformer og ”har relevans i et fremtidsrettet mediadidaktisk perspektiv” (Sørensen 1994).

Tilkomsten af internettet og udbredelsen af den personlige computer er et nyt skridt i multikommunikationens historie. Hver bruger kan nu i pricippet indgå i et multikommunikativt netværk, hvoraf chat blot er én mulighed.

Chat er et skriftbaseret elektronisk netværk. Adgang til og deltagelse i chat nås via computeren, der opkobles til internettet. Vi kan i denne sammenhæng dele internettet op i fire sfærer, der hver har sin intimitet og kommunikative tiltrækningskraft:

4.1 De fire lag på nettet

a) e-mail, som er den mest intime dele af nettet, hvor posten er min egen og ikke læses af andre;

b) chatkanaler som mIRC, Jolly Chat og ICQ, som er synkrone samtidskanaler med en intimitet som alle deltagende ser; her er en intensiv kontakt; subjektiviserende orienteringsretning, hvor deltagerne er kommunikative, søgende, vil træffe mennesker, og derfor oftest vælger ”lokale” samtidskanaler på eget sprog;

c) Nyhedsgrupper, med indlæg, som var det en opslagstavle, eller læserbrevkasse; her er hovedsagelig de pontensierende kunder, der vil vinde og erobre; opfatter sig som spydspidser, der vil føre moderniteten videre, bryder grænser, og har ringe respekt for traditioner, men vil bevise en kunnen og opererer derfor på et mere globalt niveau med aggressive diskussioner, der oftest bunder i ønsket om at vinde, hellere end at skabe enighed og sprede oplysning.

d) Web-siden, der er den mest globale del af nettet, som udmærker sig ved et smukt grafiskt tilsnit som et udstillingsvindue og derfor mest benyttes kommerecielt af erhvervsliv og til præsentable hjemmesider; her ved du ikke hvem, der læser dine opslag og besøger dine sider.

Brot úr: "Faraway, so close - identitet, køn og læring i børns chat" Birgir Kruse, PD afhandling medie- og kommunikationskundskab, mediesocialisation, Danmarks Pædagogiske Universitet, januar 2000: