27.9.19

At skriva til damubløðini


Tað er sum í stuttligu yrkingini hjá Henrik Nordbrandt, har hann minnist Alf og Damerne, og seinni kemur eftir at hann mistulkaði, tí hann hoyrdi skeivt, tá mamman og bindiklubbagestirnir tosaðu um Alt for damerne. Í mong harrans ár havi eg skrivað til damubløðini tey kalla, men altíð undir dulnevni. Her er fyrsta greinin eg havi skrivað undir egnum navni. Greinin er skrivað til danska Bo Bedre, sum so týðir til onnur mál, har áhugi er, niðurlendskt, enskt, týskt, norskt og kinesiskt. Myndirnar til greinina tók Maria Vous.

Spartansk mod det eksklusive

Johannes tager imod i lysthuset i den frodige have ved Kinabakken ude på Landevejen i Torshavn. I baggrunden skimtes den kuttelignende kirke, der faktisk er et sejlskib på vej mod øst, der korresponderer ovenud godt med det japanske strøg, der allerede skimtes i haven. Det er som at være hensat til en William Heinesensk roman fra før krigen.

Jeg rives ud af min drøm, da Johannes peger på den underjordiske kilde, der er boret 182 meter ned for at tilføre huset jordvarme. Det er lykkedes til fulde. Der er ingen olieregning, kun en beskeden elregning på 1300 kroner og en kilde sprudler lystig ved havens sti. - Tag et glas, det har den helt rigtige temperatur og pH værdi, siger Johannes, der er oplært i hotelbranchen og har som privat projekt at leve i et grønt hus, og professionelt at få større nytte ud af branchens madspild.

Husets klang af familie

I to et halvt år har Johannes Jensen og Anna Dahl-Olsen boet i dette lille funkis lignende hus fra 1938, som de købte i 2007 og siden har renoveret ganske betydeligt. Altid med nænsom hånd og med respekt for familien, der er tæt knyttet til huset.


De er begge to 56. Han er hotel- og restaurationschef, og hun er direktionssekretær ved selskabet Føroya Tele. Johannes og Anna har tre sønner på 25, 30 og 33 år.   


- Det var en udfordring at flytte fra det hjem, hvor børnene var vokset op, og så hertil. Men nu, hvor vi kun er os to, er det udmærket med mindre råderum. Her er dejlig privat og dog tæt ved centrum, siger Anna, der beskriver huset som funktionelt, overskueligt og nemt at holde.


- Vi er tæt på naturen og der er godt lys til alle sider. Jeg nyder regnen mod ruden i lige stor grad som det gode lys. Og så er jeg overrasket over den store betydning, som jeg har opdaget at kirkeklokkerne har for mig. Det vidste jeg ikke, siger Anna i det maskulint mørke køkken.

I husets oprindelige køkken er Johannes’ mor født, og i hvert af de to rum nedenunder åndede bedsteforældrene ud samme dag med få timers mellemrum, 90 år gamle og mætte af dage. De stærke historiske bånd er åbenbare, allerede ved indgangen foran den originale trappe.


- Vi er ude, og dog inde på en synlig og taktil måde, siger Johannes, og peger på fliserne, der er de samme ude og inde. Og så er der otte yderdøre og fire inderdøre.

En lomme i det urbane

Arkiteken Eyðun Eliasen, der er indehaver af tegnestuen EYA i Torshavn, fik til opgave at renovere og efterhånden at omskabe det oprindelige hus, der var lavet i beton, og forene det med en tilbygning.


- Byggherren ønskede først og fremmest et forslag og bud på, hvordan man kunne omskabe, ikke kun renovere, det oprindelige hus lavet i beton og forene det med en tilbygning. - Derudover ønskede bygherren at de særlige omstændigheder ved stedet også skulle inddrages i arkitekturen, som Eliasen beskriver som et sted midt i byen, ud til en trafikkeret vej, men som også er en fantastisk, charmerende lomme i det urbane.


- Huset og udearealerne er omringet af træer, der både beskytter mod vind og indblik fra folk der færdes i den lille park, der grænser op til grunden og trafikanterne på vejen. Opgaven var også at bearbejde forslaget, således at tilladelse kunne fås, da grunden var omfattet av særlige byggevedtægter. Derudover var målet at bevare så meget af det arkitektoniske udtryk, som det oprindelige hus havde.

Sammen med bygherren diskuterede og præciserede arkitekten ønsker om rum, deres antal, funktion, brug og karakter, byggevedtægter og klimatiske forhold, hvor arkitekten særlig har fremhævet sol, vind, støj og udsigtslinjer. Og selvfølgelig er budgettet altid et styringsredskab, siger arkitekten Eyðun Eliasen.


- Når talen er om et renoveringsprojekt, er de fysiske rammer faktiskt lidt af en hjælp til placering af rum forbindelser mellem rum. Udfordringen var mere i at designe tilbygningen, og at få hus og tilbygningen at smelte sammen, både i det indre og ydre. Og den gode dialog med bygherren med hensyn til indretningen af sove- og badeafdelingen kom på plads efter to-tre forslag, fortæller Eliasen.


- Vores største udfordring var nok at få kælderetagen, med opbevaring, vask og teknik, placeret og udført. Det er selvfølgelig ret omfattende og omstændigt at grave så langt ned, når du har et eksisterende hus at tage hensyn til, og ret lille plads til matrikkellinje. Men dette lykkedes også at få gjort, efter et par mindre ændringer i de oprindelige planer, siger arkitekt Eyðun Eliasen velfornøjet.

Mellem bygning og natur

Med ombygningen og udbygningen, er det lykkedes at give husets beboere en god mulighed for at sanse og mærke de daglige, stilfærdige rigdomme, der ligger i mødet mellem arkitektur og kontekst, mellem bygning og natur, som Eliasen udtrykker det med arkitektens professionelle iagtagelse.

- At opleve huset i samspil med lysets skiften gennem dagen og årstidernes forskellige scenerier, og ved at have den store tagterasse på udbygningen fra køkken-alrummet, med let adgang til et stort beskyttet uderum, som forlænger alrummet, og på den måde gør huset meget større. Ved at skære de oprindelige vinduesåbninger helt ned til gulvet, er det visuelle samspil mellem inde og ude meget bedre nu, end inden renoveringen, vurderer Eliasen, der også synes, at gammelt og nyt står godt op imod hinanden. 


- Designet, formsproget og materialevalget fortæller, at her er tale om noget ældre og noget tilføjet. De afrundede hjørner i tilbygningen kan måske signalere noget retro, uden dog at man kan sige at de direkte viser til noget bestemt årti, siger Eliasen, der hellere vil vise til det motiv han selv har lagt i en henvisning til alle træstammerne der står rundt om huset.



- Tilbygningen er således et mellemled mellem de bløde træstammer og betonhusets skarpe, kubiske form. Meget bevidst er tilbygningen malet i mørk farve, for ligesom at lægge sig i bagrunden i forhold til det oprindelige hus, som nu er malet helt i lyst afslutter arkitekt Eyðun Eliasen i Torshavn.

Praktisk og funktionelt med kontakt til naturen

Den franske indretningsarkitekt, Pascale Nemery, har med kontor i Rungsted udført mange opgaver på Færøerne.

- Jeg blev første gang inviteret til Færøerne i 2004 i forbindelse med, at Føroya Tele byggede deres nye hovedsæde i Tórshavn. Montana og Idémøbler ønskede i fællesskab, at byde ind med et anderledes forslag til indretningen af de mange arbejdspladser i nye åbne kontorlandskaber. Siden har mit hjerte været tabt til Færøerne, siger Pascale.

Blandt de mange spændende færøske indretningsopgaver, hun har udført, er KOKS, Etika, No.12, Hotel Tórshavn, Ebenezer, Kongshøll i det nye universitet, der tidligere var saltsilo, og Hotel Føroyars nye udvidelse.

- Johannes’ og Annas primære ønsker omkring indretningen af deres nye hjem, var at bo i et praktisk og funktionelt hus, med størst mulig kontakt til naturen fortæller Pascale.


- Materialerne skulle spille sammen med både ønskerne til de mange moderne tekniske specialløsninger og de ydre rå rammer på den for Færøerne usædvanlig tæt træbeplantede grund. Samtidig skulle bedsteforældrenes funkis hus fra 1938 indrettes, således at husets oprindelige sjæl og historie blev bevaret og fremhævet. Det skulle være en fortolkning af et moderne færøsk hjem og en fredfyldt base i en travl hverdag, fortæller Pascale.

En tidløs ramme for besøgende

Familiens bolig består af det oprindelige hovedhus, der er opført i 1938 af Asbjørn Skarðhamar. To år senere er huset solgt til Johannes’ bedstefar, Hans Poulsen fra Nólsoy, som kan ses mellem trætoppene fra huset. Desuden består huset af Eyðun Eliasens nye arkitekttegnede tilbygning.

Med pudsede facader og et kantet funkisudtryk, skiller hovedhuset sig klart ud fra de sædvanlige færøske huse. Tilbygningens afrundede hjørner og træbeklædning skiller sig dertil ud fra hovedhuset, men falder dog helt naturligt ind i den omkringliggende skov, der blev plantet med træer fra Ildlandet i 1977.

- Opgaven bestod i, at binde de to meget forskellige bygninger sammen til en samlet bolig med et varmt, indbydende og i særdeleshed funktionelt indre, fortæller Pascale Nemery.
Stueetagen i bedsteforældrenes hus var oprindelig ubeboet og forbeholdt kælderfunktioner som stald, værksted og bryggers.



- Her er væggene opført i færøsk kampesten, som oprindelig har været et billigt byggemateriale til boligens mindre vigtige rum. Disse smukke vægge blev renset i bund og fremhævet med indirekte lys, for at understrege det rå materiale og den dramatiske struktur. Den samme rå struktur er bevaret i de oprindelige råvægge i beton, hvor bygningens ar og historie, så vidt muligt, er fremhævet i stedet for udbedret, siger Pascale.

På første sal er der valgt gulve med høvlspor og akustikregulerende lofter af gammelt facadetræ fra østrigske alpehytter. - Alt sammen for at understrege husets oprindelige puritanske udtryk, siger indendørsarkitekten, og peger på den oprindelige krans fra rejsegildet, der hænger under loftet.
I tilbygningen er facadens afrundede hjørner og beklædning ført ind i selve boligen. Igen er der arbejdet med indirekte lys, som understreger det rå materiale. Det specialdesignede vaskemøbel i corian og badekaret understreger igen bygningens form, og knytter inde og udemiljø sammen på en elegant sømløs måde.

Samtidigt er valget af de mere ekslusivt forarbejdede materialer i køkkenet, på badeværelser og i møblerne iøvrigt med til at understrege et klassisk og moderne hjem.



- Johannes er super kreativ og kommer løbende med input og ønsker. Samtidig er han lydhør og kender sine begrænsninger. Det er meget inspirerende og, vil jeg vove at påstå, grunden til, at vi arbejder så godt sammen på andre opgaver også, siger indretningsarkitekten.

- Johannes og Annas hus er et personligt hjem, med virkelig historie og sjæl. Husets rå uforarbejdede udtryk, i kombination med de forarbejdede eksklusive detaljer, danner tilsammen en tidløs ramme, som for den besøgende altid er interessant at gå på opdagelse i. Både nu og i fremtiden, siger en særdeles tilfreds Pascale Nemery.