Nú danska stjórnin fer at viðgera avtaluna um film fyri árini 2024-2028, hava tretivu føroysk og grønlendsk filmsfólk sent skriv til danska mentamálaráðharran, Jakob Engel-Schmidt, og mentanarnevndina í Fólkatinginum.
Tað er føroyski leikstjórin, Andrias Høgenni, sum oftast hevur vunnið einastu føroysku filmsvirðislønina, Geytan, og samstundis eisini er limur í Danske Filminstruktører, ið er stigtakari. Myndin omanfyri er tikin, tá hann vann triðja Geytan í 2019.
Saman við føroysku og grønlendsku filmsfólkunum, ið eru nevnd niðast, vil hann hava Fólkatingið at síggja til, at eisini føroysk og grønlendsk filmsfólk sleppa uppí part í nýggju donsku avtaluni um film. Vegna stigtakararnar, skulu Tina í Dali Wagner og Sjúrður Skaale orða føroyska og grønlendska partin í avtaluni.
Danska skrivið hjá Andriasi, sum við frágreiðandi inngangi, er dagfest í dag, er soljóðandi:
Åben opfordring til den kommende filmaftale - Inkludér færøsk og grønlandsk
Danske Filminstruktører bakker op om vores grønlandske og færøske kollegaers ønsker om, at en dansk produceret film kan foregå på færøsk eller grønlandske sprog. Når en dansk producent søger støtte på DFI med projekter fra Grønland og Færøerne, bør disse ikke tælles med i “kvoten” af fremmedsprogede film, men i stedet kunne søges på lige fod med andre danske projekter og dermed ikke afvises på DFI ud fra kulturel, geografisk eller sproglig begrundelse.
I forbindelse med de kommende forhandlinger om filmaftalen 2024-2028, har 30 filmfolk af færøsk og grønlandsk oprindelse sendt dette åbne brev til Kulturministeren. Inititativtager er filminstruktør & medlem af Danske Filminstruktører Andrias Høgenni:
Til Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Folketingets Kulturudvalg:
Folketinget skal i den næste tid tage stilling til en kommende filmaftale, der skal gælde i perioden 2024-2028. Flere brancheforeninger har allerede bidraget med deres anbefalinger og flere gode forslag er blevet bragt til bordet. Som færøske og grønlandske filmskabere vil vi hermed komme med en enkelt opfordring til Folketingets politikere: At rigsfællesskabets to andre sprog (grønlandsk og færøsk) bliver inkluderet i aftalen på samme måde som Norges og Sveriges film-lovgivning tager hensyn til Samernes sprog.
Rigsfællesskabets filmkultur har været i stærk udvikling de sidste mange år. Flere og flere filmfolk uddannes ikke bare på de danske og nordiske filmuddannelser men også på filmskoler ude i verden, antallet af produktioner vokser støt - ikke kun af kortfilm men også af enkelte spillefilm - NORDDOK-puljen har sikret støtte til dokumentarer om og fra Nordatlanten. Hvor man for tyve år siden næsten ikke så film på grønlandsk og færøsk, er der nu to spirende brancher, hvor bl.a. spillefilmen “Alanngut Killinganni” er blevet indstillet til Nordisk Råds Filmpris i 2023, og dokumentarfilmen “Skál” vandt “Best New Nordic Voice” prisen ved Nordisk Panorama i 2021.
Dog rammer flere færøske og grønlandske filmskabere og filmproduktioner i et juridisk tjørnekrat, når de vil søge Det Danske Filminstitut om støtte til spillefilm på færøsk eller grønlandsk: Den nuværende danske filmlov har et sprogkrav, der begrænser produktionen af film, som ikke foregår på primært dansk:
“§ 17. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk producent. Endvidere skal filmen være indspillet på dansk eller rumme en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark.”
Dette tvinger spillefilm på grønlandsk og færøsk ind i den lille specialiserede pulje af dansk-producerede projekter af internationalt format, hvor storfilm som bl.a. “Holy Spider” (iransksproget) og “The House That Jack Built” (engelsksproget) dominerer. Begge disse fantastiske film foregår på sprog som ikke er inkluderet i rigsfællesskabet. Og film på grønlandsk og færøsk må altså konkurrere med instruktører som Lars von Trier og Ali Abbasi for at komme blandt de få projekter, som årligt opnår støtte, på trods af, at de er på et ”fremmedsprog”.
Lovgivningen lader det være op til den enkelte konsulent at vurdere og fortolke, hvad der menes med en “særlig kunstnerisk eller teknisk indsats”. Dette har gentagne gange tvunget konsulenter ud i samtaler, der ikke omhandler projektets kvalitet, men f.eks. om, hvorvidt historien kan have en dansktalende indgangsvinkel, eller om de grønlandske/færøske historier kan foregå i Danmark.
Denne uklarhed medfører også at der sjældent kommer nordatlantiske spillefilm igennem systemet. Siden 1998 har kun en enkelt færøsk instruktør opnået produktionsstøtte gennem DFIs konsulentordning (Sakaris Stórá med “The Last Paradise On Earth”), og ikke en eneste fiktions-instruktør fra Grønland er endnu sluppet gennem nåleøjet.
En ændring vil tydeliggøre rammerne for DFIs konsulenter og give dem mulighed for at støtte eller afvise projekter baseret på deres kunstneriske kvalitet, uden at de skal være bundet af uklarheder om juraens sprogkrav. Vi beder ikke om særrettigheder, men kun om at blive vurderet på lige vilkår med danske filmskabere, der gerne vil lave film på deres modersmål.
Mange gode kræfter har arbejdet for at styrke rigsfællesskabets samarbejde på filmområdet, og vi er taknemlige for den velvilje som tidligere kulturministre har vist et nordatlantisk samarbejde. NORDDOK-puljen er et konkret eksempel på, at gode film af internationalt format kan komme ud af dette kulturelle samarbejde. NORDDOK-puljen blev oprettet for at “styrke filmmiljøerne i Grønland og på Færøerne og bidrage til flere dokumentarproduktioner, der kan udbrede viden om Rigsfællesskabet.” Vi tror på, at man som publikum også lærer noget om et land ved at høre dets fiktive fortællinger: Ligesom folk har lært Norge at kende gennem serien “SKAM”, og Sverige gennem “The Square”.
Vi anbefaler derfor at en konkret formulering bliver inkluderet i det kommende filmforlig, som er forfattet af Tina í Dali Wagner (Leder af Filmshúsið) og Sjúrður Skaale (MP i Folketinget for Javnaðarflokkurin):
“For at styrke diversiteten i Dansk Film, er det besluttet at en dansk producent kan søge støtte på DFI med projekter fra Grønland og Færøerne på lige fod med andre danske projekter. De skal altså ikke tælles med i kvoten af fremmedsprogede film og kan dermed ikke afvises af DFI ud fra kulturel, geografisk eller sproglig begrundelse.”
Vi kommer med denne opfordring med troen på at vi står stærkere sammen ved at fortælle åbent om hvor forskellige vi er.
Med venlig hilsen,
Aka Hansen Uddannet producer ved Super16
Andrias Høgenni Uddannet instruktør ved Super16
Angunnguaq Larsen Skuespiller
Annika Berg Uddannet fiktionsinstruktør ved Den Danske Filmskole
Asger Midjord Uddannet Tonemester ved Den Danske Filmskole
Asta Bech Zachariassen Manuskript-studerende ved 18Frames
Bill Bering Filmdistributør
Durita Dahl Andreassen Uddannet Skuespiller ved DDSKS
Emile Hertling Péronard Filmproducer
Franklin Symphor Henriksen Filmfotograf uddannet ved Polens Nationale Filmskole
Hanna Davidsen Dokumentarinstruktør
Heiðrikur á Heygum Uddannet instruktør ved Super16
Helene Granqvist Producer og WIFTI præsident
Ingun í Skrivarastovu Forkvinde for Føroysk Filmsfólk
Inuk Jørgensen Filminstruktør
Inuk Silis Hoegh Instruktør og Kunstner uddannet ved Kunstakademiet
Isabella Eklöf Instruktør på spillefilmen "Kalak"
Katrin Joensen Næs Fiktionsinstruktør-studerende ved Den Danske Filmskole
Katrin Ottarsdóttir Uddannet filminstruktør ved Den Danske Filmskole
Klaus Georg Hansen Filmproducer og Formand for Film.gl
Malik Kleist Filminstruktør
Maria G. Tórgarð Instruktør-studerende ved Stockholms Konstnärliga Högskola
Maria Møller Kjeldgaard Producer på spillefilmen “Kalak”
Maria Winther Olsen Dokumentarinstruktør-studerende ved den Danske Filmskole
Mariann Sofíasdóttir Uddannet manuskriptforfatter ved 18Frames
Mudi Kramer Berthelsen Filmproducer
Nivi Pedersen Dokumentarist og Skuespiller
Otto Rosing Filminstruktør
Peter Jensen Filmproducer
Peter Storm Wich Uddannet Tonemester ved Den Danske Filmskole
Sakaris Stórá Filminstruktør
Sóley Danielsen Teaterinstruktør & skuespiller
Terji Mohr Instruktør-studerende ved Super16
Torfinnur Jákupsson Manuskriptforfatter